Poul Langagergaard driver egen virksomhed, som arbejder med at forbedre lederskab blandt ledere i såvel det private erhvervsliv som i det offentlige.
Se mere her:
www.lprofil.dk
Poul Langagergaard har gennem mere end 20 år været en efterspurgt foredragsholder. Temaer spænder fra ledelsesmæssige emner til etiske, værdibetonede og teologiske temaer.
Her er et udpluk. Men skriv gerne efter andre forslag:
Ledelse og menneskesyn
1. Mennesket er for godt…
Nogle brudstykker til et positivt livs- og menneskesyn på arbejdet og i samfundet ellers. Hvad har det med humor at gøre? Paratos lov,
det enkelte menneske på arbejdspladsen, forskellen på 6 og 9? I dag begynder resten af dit liv…
2. Leder og bestyrelse i konstruktivt samspil
Hvordan lærer f.eks. en skoles leder og dens bestyrelse at fungere i et dynamisk og konstruktivt samspil. Hvilke roller må defineres for at
samspillet fungerer optimalt? Konfliktløsning og ideer til at takle ansættelse og afskedigelse med værdighed og respekt.
3. Et ligeværdigt samspil – om den nye sekretærrolle:
fra skrivedame til sparringspartner...
Udfordringer, muligheder og risici i udviklingen fra en gammeldags sekretærrolle – til den nye og fremtidsorienterede. Hvad skal de involverede især være opmærksomme på?
4. Ledelse og værdier
Fremtidens kompetente medarbejdere er en efterspurgt ressource.
De vil vælge at engagere sine ressourcer i organisationer med en flad ledelsesstruktur, med høj faglig sparring og med frihed til udvikling og læring. Det stiller krav til et helt nyt ledelsesparadigme.
Fra regler - til værdier. Fra ordrer - til selv at sætte fingeraftryk.
Men er lederen klar til det? Hvordan kan det ske? Hvad er mulighederne og perspektiverne?
Det forudsætter, at ledelse og medarbejdere sætter sig sammen og definerer de grundlæggende værdier, som i enhver situation skal bestemme retning og mål, og som korrigerer kursen i et samspil. Hvordan griber man det an i en organisation?
5. Når værdierne bliver den egentlige chef
Samfundets udvikling sker med en sådan hast, at der ikke er råd til, at en chef bliver flaskehals. Medarbejderne må sættes i stand til at træffe selv vigtige beslutninger på egen hånd. Men hvordan sikrer ledelsen så, at sådanne beslutninger er rettet mod de samme mål og sker på baggurnd af en fælles holdning?
Det sker netop ved at ledelse og medarbejdere har defineret et fælles værdisæt, som skal være den egentlige chef i organisationen. Når man får disse værdier ind under huden, så har man grundlaget for at medarbejdere trives og udvikles ved at træffe selvstændige beslutninger på samme basis.
6. Værdierne - hvorfra og til hvad?
Når man går fra regler til værdier, så rejser spørgsmålene sig straks: hvorfra skal man hente tankegodset til værdierne? Normalt har man
ikke før i tiden lært det på Handelshøjskolerne eller andre højere læreanstalter. Her har man snarere set virksomhedsledelse og økonomi i den ene ende af skalaen - og de bløde værdier i den helt modsatte ende af skalaen.
Erfaringen viser nu, at de to sider står i et indre afhængighedsforhold.
Men når man skal definere værdierne og hente tankegodset frem til det, så skal man tage sig i agt for at blive kastet i armene på mere eller mindre totalitære systemer - også totalitære religiøse systemer. Det er vigtigt at vedkende sig kilder og inspirationskanaler fra f.eks. kristendommens etik. Men det er også vigtigt, at religion og virksomhedsledelse ikke blandes sammen. Her er vi straks tilbage i en stor filosofisk diskussion mellem Platon og hans elev Aristoteles, som er dagsaktuel og spændende...
7. Medarbejderen – som værdiskaber
Det er mennesket, der skaber værdi i videnssamfundet. Derfor er det mere afgørende end nogensinde før at skabe de optimale vilkår og rammer for fremtidens arbejdsliv - for den værdiskabende medarbejder. Men hvor skal man starte? Og hvordan? Fokus på en lærende arbejdsplads, som åbner for levende aktører og giver plads til medarbejdernes frie identiteter under et fælles livsformål.
8. Medier og etik
Mediernes natur og magt, presse-etik og hvad vi skal bruge den til? Er der sammenhæng mellem medier og vold? Hvorfor er pressefrihed afgørende for demokratiet? Har friheden en grænse? Pressens virkelighed - og den virkelige? Alternativer?
Kirke og kristendom
9. Martin Luther - 500 år og brandaktuel i dag!
Martin Luther var folkelig og folkekær. Fejringen af 500 året for teserne på slotskirkens dør i Wittenberg i 1517 er meget vigtig både for kirken og samfundet. Her fødtes både vores evangeliske kirke, og på mange måder også den vestlige demokratiske og frie verden. Det projekt er værd af fejre – og se på grundlaget for.
Vi skal her se kort på reformationens hovedsag, som kredser om Skriften, Nåden og Troen på den ene side – og Samfundet, Sproget og den politiske virkelighed på den anden side.
Hvad var det for personlige og holdningsmæssige erkendelser, som gav Luther den lysende klarhed til at tegne et billede af kirken og det verdslige samfund, som kan danne mønster og udfordre os i dagsaktuelle politiske problemstillinger netop nu? Hvor vil Luther også kunne udfordre os som folkekirke i dag? Og hvor vil Luther kunne udfordre os politisk i en situation, hvor der bygges islamiserede parallelsamfund i dag?
10. Kirken i spændingsfeltet mellem Gud og folket
Hvordan er kirken blevet, som den er i dag? Hvad er Kirkens baggrund, opgave og manual? Hvordan får man dette til at swinge med en ny tid og en ny tids mennesker? Har Kirken et tilbud til nutidens og fremtidens mennesker, som er værd at lytte til? Hvad? Hvordan kan Kirken leve i spændingen mellem
Gud og folket - med frisind og tolerance?
11. Livskvalitet - mellem stress og stilhed
Mennesket har behov for aktivitet, engagement og fællesskab på den ene side - og stilhed og hvile på den anden side. Når den ene af siderne tager helt overhånd, bringer det ubalance.
I dag lider mange mennesker af stress. Vort samfund er meget stresset. På jagten efter ægte livskvalitet - står stress ofte i vejen.
Her møder Kirken samfundet med et tilbud om stilhed - midt i jag og stress. Hvordan kan stilheden blive et afsæt til nye muligheder i samfundets hastige udvikling? Nedprioriterer vi i dag de uanede muligheder, der ligger i stilhed og bøn? En mulighed for eftertanke før morgendagens ræs...
12. Kirke til tiden - men hvilken tid?
En analyse af vor tid og dens kendetegn. Fra gåsefjer til Internettet. Kommunikation - og medier. Hvad er Informationssamfundet? Ny type arbejdspladser. Hvor bliver mennesket af? Fremtidsforskerne taler om, at vi er på vej fra informationssamfundet ind i det nye samfund "drømmesamfundet". Hvad er det? Hvad er kirkens muligheder her? Og hvad er kirkens opgave - på vej ind i drømmesamfundet. Hvad vil det sige at lade Kirken bryde grænser? Hvilke grænser? Hvor?
13. Troens fundament - eller: fundamentalisme i troen?
Udfordringen ved at være Kirke - i en multikulturel sammenhæng. Skal præsten tro på Gud? Hvor meget, hvorfor, hvordan? Og hvordan agerer Kirken i spændingen mellem islamisk, jødisk og kristen fundamentalisme? Tro - og politik? Når troen bliver totalitær - i en samfundsdebat...
14. Brorson - hans liv og salmer
Hvordan Brorsons liv skabte en af vor kirkes største
salmedigtere. Brorson - i spændingsfeltet mellem statskirkeligheden og vækkelsen. Historie - eller aktuelt? Og hvordan Brorson blev den kirkelige vækkelses salmedigter med central pointe i dåben og nadveren.
Kirke og kunst
15. Antoni Gaudí
Guds arkitekt - genial kunstner og stærk, vedkommende prædikant gennem sine værker
Barcelona er en metropol af dimensioner. Ingen arkitekt har sat stærkere aftryk på byen end Antoni Gaudí (1852-1926).
Gaudí var barn af sin tid og en af tidens vigtigste kunstnere – og skabte sin helt egen stil, som går igen hos mange samtidige kunstnere. Hans bygningsværker står i dag som kunstneriske monumenter. Syv af dem er optaget på Unescos Verdensarvsliste. En præstation af format fra én person.
Det handler om huse/palæer til førende erhvervsfolk, en sommerresidens i Garraf, det er et kollegium, det er et par spektakulære parker, det er kirker og kapeller – og den mest markante og kendte: La Sagrada Familia, katedralen som har været under opførelse siden 1883 og ventes færdig år 2026.
Vi skal høre om personen Gaudí, hans tid og inspirationskilder, hans tro – og hans markante forkyndelse gennem sine værker. Arbejdet med La Sagrada Familia gav ham tilnavnet: Guds arkitekt!
Det er et billedforedrag, som afspejler en fascination af Gaudí…
Ledelsesmæssige holdninger og input bør hentes på firmaets hjemmeside: www.lprofil.dk.
Nærværende side er mere personlig. På denne hjemmeside vil der også være klip fra mere private aspekter.